skip to Main Content

LAV REB SOM VIKINGER

Reb, snor og tovværk er vigtige hjælpemidler i vikingetiden, såvel som i dag. Faktisk kan vi slet ikke bygge den store vikingebro uden solidt tovværk til at trække og hejse de tunge brostolper.

Når vi i dag bruger reb og snor, tænker vi sjældent på, hvordan det er produceret. Vikingerne lavede selv deres reb fra bunden, og det skal I også gøre i dette forløb ( Bemærk, at forløbet foregår over to dage med cirka 14 ugers mellemrum).

På førstedagen, omkring midsommer, fælder vi sammen et lindetræ med vikingeøkser. Derefter tager vi barken af og lægger i en sø, hvor det skal ligge til rødning (rådning) indtil I kommer igen i efteråret. Når vi ses igen tager vi barken op af søen, tørrer det og ligger snore og reb af lindebasten fra barken. Præcis som vikingerne gjorde det for 1.000 år siden.

Klassetrin: 4. – 9. klasse

Fag: Historie, natur/teknologi, design og håndværk og biologi

Mødested: Mødested Vikingelandsbyen i Albertslund, Ledøjevej 35, Risby, 2620 Albertslund. Bus 143 eller 144 til Risby går fra Albertslund, Vallensbæk og Ballerup Station.

Eller Kroppedal Museum, Kroppedals allé 3, 2630 Taastrup. Bus 116 fra Høje-Taastrup Station til Ole Rømers høj.

Praktisk info: Hele forløbet foregår udendørs, så husk praktisk tøj til årstiden.  Jorden i skoven er ofte blød og våd, så gummistøvler er at foretrække som fodtøj.  Medbring madpakke som kan nydes i skolehytten eller i Vikingelandsbyen.

Pris: Gratis 

VÆLG TILGÆNGELIGE TIDSPUNKTER

Skoleforløb – lav reb som vikinger

Free

Lindebast Se flere billeder her
  • Hvornår?

    1. dag i uge 25-26
    2. dag i uge 39-40

    Vælg mellem tidspunkt:
    9.00 – 11.30 (2.5 timer)
    9.30 – 12.00 (2.5 timer)
    10.00 – 12.30 (2.5 timer)  

  • For hvem?

    4. – 9. klasse

  • Hvor?

    Vikingelandsbyen
    Ledøjevej 35, 
    Albertslund, 2620 Danmark
    + Google Map

  • Spørgsmål?

    For yderligere spørgsmål kontakt Vikingebros undervisningskoordinator:
    Sarah Abildgren Tlf. 5048 6563