skip to Main Content

MOSENS MYSTIK

Siden oldtiden har mosen været en værdifuld ressource – blandt andet fordi man i moser kan udvinde tørv, som man har anvendt til isolering og brændsel. Men mosen har også været
omgivet af mystik. Man var overbevist om, at overnaturlige væsner som Mosekonen, Elverpigerne og Lygtemændene levede der, og man ofrede både mennesker, våben og husdyr til guderne i mosen.

Mosen er en mystisk naturtype, fordi den er fattig på ilt. Vi tager waders på og fanger mosens smådyr for undersøge, hvordan dekan leve næsten uden ilt.
Tørv fra mosen har været en vigtig ressource til alt fra gravhøje, hustage og brændsel. Vi kigger derfor også på, hvordan tørv bliver dannet og på mosens udvikling gennem tiderne. Til sidst skal vi blive klogere på mosens mystisk. Det gør vi ved at genopføre en oldtidsofring og ved at høre historierne om mosens overnaturlige væsner.

Klassetrin: 3. – 7. klasse

Fag: Historie, natur/teknologi

Mødested: Vikingelandsbyen i Albertslund, Ledøjevej 35, Risby, 2620 Albertslund. Bus 143 eller 144 til Risby går fra Albertslund, Vallensbæk og Ballerup Station.

Eller Kroppedal Museum, Kroppedals allé 3, 2630 Taastrup. Bus 116 fra Høje-Taastrup Station til Ole Rømers høj.

Praktisk info: Hele forløbet foregår udendørs, så husk praktisk tøj til årstiden. Jorden i ådalen er ofte blød og våd, så gummistøvler er at foretrække som fodtøj. Medbring madpakke som kan nydes i skolehytten eller Vikingelandsbyen.

Pris: Gratis 

VÆLG TILGÆNGELIGE TIDSPUNKTER

Skoleforløb – Mosens Mystik

Free

mosens mystik Se flere billeder her
  • Hvornår?

    Uge 20-21

     

    Vælg mellem tidspunkt:
    9.00 – 11.30 (2.5 timer)
    9.30 – 12.00 (2.5 timer)
    10.00 – 12.30 (2.5 timer)  

  • For hvem?

    3. – 7. klasse

  • Hvor?

    Vikingelandsbyen
    Ledøjevej 35

    Albertslund, 2620 Danmark
    + Google Map

  • Spørgsmål?

    For yderligere spørgsmål kontakt Vikingebros undervisningskoordinator:
    Sarah Abildgren Tlf. 5048 6563