skip to Main Content

Skovens historier – skovsvin, krybskytter og adelsmænd

Med vandrestaven i hånden tager vi en gåtur gennem landskabet og historien. Vi starter i vikingetiden.

Turen har indbyggede poster, eleverne skal løse undervejs. Opgaverne og de dramatiserede fortællinger giver et indblik i, hvordan skoven gennem tiden har været en altafgørende ressource for mennesket. Fra vikingetidens store byggeri af ringborge og broer til middelalderens kampe om skovene og frem til nutiden, hvor skoven primært opfylder rekreative formål. Vi skal blandt andet samle olden, finde foder til grisene, lege fredsløse krybskytter og møde en fin tysk skovmand fra 1700-tallet. Eleverne får en kronologisk fortælling om, hvordan mennesket har brugt og udnyttet skoven og dens ressourcer igennem desidste 1000 år. Den historiske forståelse finder sted gennem leg og historiefortælling.

Klassetrin: 3-6. klasse

Fag: Historie, geografi og natur/teknologi

Mødested: Kroppedal Museum, Kroppedals allé 3, 2630 Taastrup. Bus 116 fra Høje-Taastrup Station til Ole Rømers høj.

Eller Vikingelandsbyen i Albertslund, Ledøjevej 35, Risby, 2620 Albertslund. Bus 143 eller 144 til Risby går fra Albertslund, Vallensbæk og Ballerup Station.

Praktisk info: Hele forløbet foregår udendørs, så husk praktisk tøj til årstiden. Jorden i ådalen er ofte blød og våd, så gummistøvler er at foretrække som fodtøj. Medbring madpakke som kan nydes i skolehytten.

Pris: Gratis 

VÆLG TILGÆNGELIGE TIDSPUNKTER

Skoleforløb – Skovens ressourcer

Free

IMG_2044 Se flere billeder her
  • Hvornår?

    Uge 40

    Vælg mellem tidspunkt:
    9.00 – 12.00 (3 timer)
    9.30 – 12.30 (3 timer)

  • For hvem?

    3-6. klasse

  • Hvor?

    Kroppedal Museum
    Kroppedals allé 3, 2630 Taastrup.
    + Google Map

  • Spørgsmål?

    For yderligere spørgsmål kontakt Vikingebros undervisningskoordinator:
    Sarah Abildgren Tlf. 5048 6563