skip to Main Content

LOGBOG FOR BYGGERIET

I dette afsnit vil vi de kommende tre år løbende opdatere logbogen for byggeriet.

Fra 2017 til 2019 bygger vi en rekonstruktion af en vikingebro og -vej i Store Vejelådal.

Med vikingernes teknikker og værktøjer, forsøger vi at komme så tæt på en autentisk arbejdsproces, som muligt. I de næste par år kan du følge med i denne logbog og læse om vores arbejde, udfordringer og sejre i byggeriet.

Ude i siden ses logbogen for byggeriet fra hele sidste år og 2018. Scroll ned for at finde det seneste indlæg.

Vi bestræber os på at opdatere en gang om måneden.

Januar

Mandag den 2. januar 2017 begyndte de tre håndværkere i Vikingelandsbyen og projekt Vikingebro. Deres vigtigste opgaver de næste tre år er:

-Tilhugning af ege tømmer til vikingebroen, primært med rekonstrueret vikingeværktøj

-Formidling og afprøvning af relevant vikingehåndværk

-Deltagelse i undervisningsforløb for uddannelses institutioner

-Deltagelse i byggeri for frivillige medbyggere

 

Som det første gik håndværkerne i gang med at bygge et huggehus, som kunne give læ for dårligt vejr. Huset skulle indrettes med tre huggepladser, så alle kan arbejde under tag på samme tid.

 

Opførsel af huggehus

 

 Januar var kold og våd, så der skulle arbejdes hurtigt for at holde varmen. I uge 2 var ansatte fra Kroppedal Museum og Vikingelandsbyen nede og grille pølser sammen med håndværkerne

Holdbillede af projektdeltagere

 

Mandag den 18. januar kunne vi fejre kombineret rejsegilde og indvielse af det nye huggehus.

Fra venstre Thomas Søe, Thomas Aabye og Danny Wangsøe

 

 I januar og februar blev de første egetræer til byggeriet fældet i skoven. I år har vi købt den første mængde tømmer fra Naturstyrelsen og Skovdyrkerforeningen. Skovejere inddeler deres tømmer i 4 kvalitets klasser: A, B, C og D. Til vores byggeri køber vi C og D egetømmer. Det koster ca. 1.600 kr. m3. Derudover skal der afsættes økonomi til transport af tømmeret. Oftest tager vi selv i skoven og besigtiger de stammer vi køber, inden de bliver leveret. Vi vil helst undgå alt for krumme stammer med knaster fra store sidegrene. Desværre fik vi leveret en mindre portion af sådanne stammer, hvilket har medført, at vi har gjort meget brug af motorsav for at tildanne disse.

 

I skoven for at besigtige gode egestammer

Februar

I første uge af februar fik vi så leveret de første egestammer fra Tokkekøb Hegn i Nordsjælland. Stammerne er noget større end dem vi ellers plejer at arbejde med i Vikingelandsbyen.

 

Aflæsning af de første egestammer

 

I byggeriet af vikingebroen skal vi udføre nogle tunge løft. Tværdragerne vejer ca. 550 kg. og skal løftes op i 1 meters højde. Hvis det skal gøres uden hjælpemidler og på forsvarlig vis, vil det kræve ca. 18-20 voksne personer. Det har vi ikke til rådelighed på hverdage, så derfor gik vi allerede i gang i marts med, i praksis at konstruere og afprøve en kran-lignende konstruktion. Den er rigget op med taljer, blokke og tovværk, og teknisk set er den er ikke mere kompliceret end rigningen på et vikingeskib. Men vi har ikke noget arkæologisk belæg for konstruktionen, så det bliver et kvalificeret bud på, hvordan man kunne have gjort det i vikingetiden. Under byggeriet af Ravning Enge broen har der sandsynligvis været så mange personer involveret, at man hurtigt har kunnet samle 20-30 mand til tunge løft.

 

”Kranen”

 

Fra vikingetiden har vi kendskab til en del mindre blokke fra opstadsvæve. De fleste af dem uden hjulskive, og nogle enkelte med. I Hedeby har man fundet halvdelen af en stor blok. Om den har haft én eller flere skiver ved vi ikke, eftersom blokken var flækket, og man kun fandt halvdelen. Vi tillader os at tro, at sådanne blokke fra vikingetiden har haft flere skiver, da det ellers ville have været svært for 6-7 mand på et vikingehandelsskib, at hejse et tungt uldsejl.

 

Taljer

 Marts

Det meste af tiden gik dog stadig med at hugge tømmer, og i marts havde vi nogle af de første stykker tømmer klar til broen.

 

Tværdrager 30 x 50 cm

April

I april fik vi leveret de sidste stammer i år. Dermed bør vi have nok tømmer at arbejde med indtil næste vinter.

 

Egetømmer fra Sydsjælland

 

I april måned skulle vi nedsænke de tre første jordstolper, og til denne opgave havde vi inviteret en skoleklasse fra Albertslund kommunne. Inden da gjorde vi et tre-ben klar, til at løfte den tunge stolpe med.

 

Tre-ben med taljer og jordstolpe

 

Fra udgravningen i Ravninge Enge i Jylland er der fundet en masse afhuggede toppe fra stolper. De kommer sandsynligvis fra jordstolperne, og er nok hugget af efter de er sat i jorden. Vikingerne har formentlig hængt deres stolper op i toppene, som var placeret asymmetrisk. Det medfører at man kan få stolpen til at hænge lige i et tov.

 

Jordstolpe

 

I sidste uge af april satte vi de tre første stolper ud af 126 i alt. En stor dag for Vikingelandsbyen og Kroppedal Museum. Nu var vi i gang, og det blev fejret med kage.

 

Så er der kage !

 Maj

I maj måned lånte vi en digital vægt, så vi kunne finde ud hvor meget tømmeret reelt vejede. Ifølge div. tabeller fra faglitteraturen, burde det egetømmer veje ca. 800 kg/m3. Det viste sig dog at i hel frisk og våd tilstand vejer det ca. 1.000 kg/m3

 

Vejning af tværdrager 

 Juni

I juni måned havde vi opbygget en del rutine i tilhugningen af tømmer, og det viste sig efterhånden, at den tidsplan vi havde lavet inden byggeriet, nok skulle revideres. Det var dog til den positive side, for det gik hurtigere end forventet. Hvis tømmeret var godt, dvs. retvokset og uden for store knaster, tog det kun den halve tid, end hvad vi havde forventet.

 

Thomas hugger V-hug 

 

Desværre begyndte håndværkerne også at døje med overbelastnings fra al hugge arbejdet. De døjede med skader i fingre, hænder, underarme og skuldre, og vi har nu en fysioterapeut tilknyttet projektet, som giver håndværkerne behandling ca. hver 3. uge.

 

Thomas Søe glathugger med Over Hornbæk bredbil

 

I Vikingelandsbyen har vi ikke meget erfaring med tilhugning af så stort tømmer, og nogle af de former som tømmeret skal hugges i. Det har nok også medvirket til, at vi oprindelig lavede en for negativ tidsplan. Men glædeligt at tidsplanen skal ændres i den retning.

 

Danny hugger spidsen til en jordstolpe 

 

I mens der til daglig arbejdes på huggepladsen, får vi jævnligt besøg af små vikinger fra landsbyen. Det giver nogle hyggelige og tiltrængte pauser.

 

Besøg af skolebørn

 

I maj måned havde vi fået sat en del jordstolper med hjælp fra skoleklasser, så i juni måned løftede vi den første tværdrager på plads. Inden da skulle der dog monteres skråstolper.

 

Skråstolper monteres på det første brofag

 

Tværdrager bæres ned til broen

 

 

Tværdrager løftes på plads

 Juli

Vi har ikke kendskab til hvordan vikingerne præcist byggede Ravning Enge broen. Men ved at se på fundmaterialet fra udgravningen, og de værktøjer der ellers er fundet fra vikingetiden, kan vi ret præcist give et bud på, hvordan de har tilhugget tømmeret. Når vi så ydermere bygger broen på den måde vi gør, ender vi med at kunne give en temmelig sandfærdig og autentisk forklaring på, hvordan det er foregået for ca. 1.000 år siden, og hvor lang tid det har taget for et givent antal personer.

 

Tømmer hugges over med økse

 

Økonomi og tid tillader desværre ikke at vi kan tilhugge og bygge vores bro 100 % autentisk. Men mindre kan også gøre det. Vi har et mål om, at 75 % af broen skal opføres på autentisk vis. Det betyder at vi ud over rekonstrueret vikingeværktøj bruger motorsav, boremaskiner og andre moderne værktøjer. Men alle opgaver i byggeriet, store som små, skal i et vist omfang afprøves på autentisk måde.

 

Opsnøring af tømmer med moderne kridtsnor

August

I Vikingelandsbyen har vi tit talt om hvordan mon vikingerne stregede deres tømmer op, så de efterfølgende kunne hugge rette og lige sider.

I august tog vi igen hul på denne sag, og vi forsøgte os lidt frem med, hvor lidt man kan nøjes med at strege op på tømmeret, og stadig få et lige og ret stykke tømmer

Men har vikingerne mon brugt retholter, kridt eller kulsnore, eller har de brugt det gode øjemål i større grad end vi gør i dag ?

Denne problemstilling vil vi arbejde mere med i nærmeste fremtid, og vende tilbage med vores bud på dette her i logbogen

 

September

I September fik vi besøg af Landvirke smeden fra Samsø. Han har foreløbig smedet tre af de retøkser vi bruger. En svensk retøkse fra slutningen af 1100 – tallet, som vi er meget glade for. Senere i logbogen vil vi fortælle mere om de økser vi primært bruger, og hvorfor vi har valgt disse.

 

De tre håndværkere og Landvirkesmeden 

 

September betyder efterår og dermed mere regn og rusk. Det medførte at vi måtte en tur på taget af huggehuset og tjære samlingerne på brædderne, for ikke at blive alt for våde, når vi egentlig gerne ville stå i tørvejr.

 

Taget på huggehuset får en gang trætjære

 

Nede på Vikingevejen ved broen stod der naturligvis også meget overfladevand, som desværre medførte at vi ikke kunne få sat så mange jordstolper som vi havde håbet på.

 

 

Oktober

Undervisning

I september sluttede undervisningsforløbet ’Byg med på Harald Blåtands bro’ for i år. For nogle af klasserne var det en mudret omgang at få sat stolper. Men eleverne var seje og knoklede på alligevel. Årets sidste gruppe, var elever fra Kalundborg produktionsskole som arbejdede engageret.

Sæsonen for undervisning med brobygning starter igen til maj 2018

 

Elev fra Kalundborg produktionsskole

 

Samlet set fik alle eleverne sat 51 stolper i alt. Hver stolper vejer ca. 250 kg., så dermed har de slæbt og løftet over 12 tons egestolper. Tak for hjælpen,  vi havde ikke klaret den uden jer !

 

Elever trækker en jordstolpe

 

Montage af skråstolper og tværdrager

I de kommende måneder skal vi i gang med at bygge oven på alle de jordstolper som skoleeleverne har sat henover sommeren. Som det første skal der monteres skråstolper på siden af de yderste jordstolper. Disse stolper er formentlig monteret på Ravning broen, for primært at støtte broen, så den ikke er skredet til siden.

Skråstolpe på 25 x 25 cm. gøres klar til montering

 

Vi ved ikke hvordan jordbunds forholdet var ved Ravning for 1.000 år siden, men det har formentligt været et delta-lignende område. Harald Blåtand´s bygmester har i hvert fald vurderet, at det var nødvendigt med disse skråstolper til at støtte broen. Til daglig har vi desværre ikke en flok trælle til at hjælpe, så derfor må vi tage moderne hjælpemidler i brug, for at løfte tømmeret på plads.

 

Thomas graver hul til skråstolpe

 

 Henover sommeren har vi fået en del regn, hvilket har medført at området vi bygger i, er mættet af vand. Flere steder står der vandhuller med 20-30 cm. vand. Det gør absolut ikke arbejdsbetingelserne bedre, så når vi graver et hul, graver vi faktisk i ”blinde”. På en god dag kan to mand sætte to skråstolper på en formiddag. Skråstolperne fæstnes med to trænagler i jordstolpen. Hullerne bores med moderne boremaskine, men senere i byggeriet vil vi bore med rekonstrueret skebor. Efterfølgende er man så træt i ben og lår, at man prioriterer at lave andre opgaver.

 

Masser af mudder og vand

 

Et brofag består af 3 stk. jordstolper ved siden af hinanden. Når der er monteret skråstolper på et fag, løfter vi tværdrageren ovenpå. En tværdrager vejer ca. 550 kg., og det kræver min. 12 personer at bære den hen til brofaget, hvid det skal foregå på sikker vis.

 

En tværdrager bæres hen til jordstolper

 

Når tværdrageren er lagt på plads lige foran brofaget, løfter vi den op med tre-benet, der er rigget op med taljer og tovværk. Tværdragen fæstnes med trænagler i hver jordstolpe.

 

Mens 10-12 personer trækker og løfter tværdrageren op…

 

 

….styrer andre tværdrageren så den ligger rigtigt

 

Broens stabilitet

Før vi gik i gang med at grave huller til jordstolper i ådalen, fik vi foretaget undersøgelser af jordbundsforholdene. Prøverne viste ikke overraskende at området og jordbundsforholdene er sammenlignelig med moseforhold. Et typisk og logisk sted at bygge en bro, hvis man ønsker at færdes henover dette. Ydermere har vi drøftet og vendt byggeriet med et privat ingeniørfirma og Geoteknisk institut. Den samlede vurdering er, at vi kan bygge bro i området, uden at den vil sætte sig markant.

Vi har dog besluttet løbende at måle og registrere hvorvidt stolperne sætter sig.

 

Vi kontrollerer om stolperne har sat sig

 

Indtil videre har vi kun registreret ganske små sætninger, som ikke bekymrer os. Senere vil vi fortælle, hvordan vi i praksis sætter og banker jordstolperne på plads.

 

November

På besøg i Nationalmuseets arkiver

 

Besøg på Nationalmuseet

I starten af november var vi på Nationalmuseet, for at mødes med museumsinspektør Peter Pentz. Her fik vi mulighed for at kigge gamle billeder fra udgravningerne ved Ravning Enge igennem. I dag er der ikke ret meget tømmer tilbage fra den oprindelige bro, til gengæld findes der en række artikler og rapporter, hvor forfatterne har forsøgt at beskrive tømmer og samlinger. Håbet var derfor at finde billeder af tømmer og samlinger fra den oprindelige konstruktion. Desværre så vi ikke noget der kunne hjælpe os på vej, vi fandt dog nogle aftegninger af tømmer, hvor der tydeligvis var lavet nogle afhug med økse. Hvad formålet med disse hug har været, ved vi ikke.

 

Stolpe med indhug tæt på den nedgravede spids på en jordstolpe

 

En anden interessant ting vi fik bekræftet er, at de har kløvet meget store egestammer til fremstilling af de jordgravede stolper på 30 x 30 cm. Vi fandt aftegninger af en jordgravet stolpe, som er tilhugget af en kvart udkløvet stykke egetømmer. Dette ses på de aftegnede åreringe. Den oprindelige egestamme må have været ca. 110 cm. i diameter, og temmelig retvokset.

 

Tegning af jordgravet stolpe. Bemærk åreringene

 

Montering med kranen

I år 980 har de sandsynligvis været ca. 50 personer dagligt på byggepladsen, som har været i gang med forskellige opgaver. Når de har skulle løfte tunge emner, har de altid kunne samle 20 mand til dette. Den mulighed har vi desværre ikke til daglig. Vi har på nogle medbyggeraftner med frivillige været op til 25 personer, hvilket har været en stor hjælp. Til daglig er vi kun de tre håndværkere, hvilket gør at vi må bruge hjælpemidler til de meget tunge løft. Til dette har vi bygget en kran, som i sig selv ikke er særlig kompliceret og teknisk.

 

Kranen

Som det ses på billedet er den kun udstyret med tekniske løsninger, som man sandsynligvis ville have tilgang til i vikingetiden.

 

En tværdrager på 550 kg. er løftet på plads, og der gøres klar til boring af trænagler

 

Når en tværdrager (50 x 30 cm.) er løftet på plads og placeret korrekt oven på de tre jordgravede stolper, borer vi huller til trænaglerne på 32 mm. og ca. 50 cm. lange. Indtil videre har vi kun boret med en moderne boremaskine, men vil snart få lavet en skebor, og tage dette i brug. Fra tidligere byggeri i Vikingelandsbyen har vi erfaring med brug af skebor i forskellige størrelser. Vores erfaring er, at man typisk borer 1 cm. på 1 min. i et jævnt tempo.

 

Thomas borer hul til trænagle i tværdrager

Efter tværdrageren er løftet på plads og fastgjort, bliver de tre tilhørende strøer (20 x 20 cm.) løftet op.

 

Strøer løftes på plads med kranen

Når disse er placeret korrekt, bores der huller til trænagler og de fastgøres i tværdrageren.

 

Danny fastgør strøer med trænagle

 

Masser af vand og mudder

November betyder efterår og masser af vand. Det fik vi også at føle i november måned, hvilket til tider har gjort det meget svært at bygge på broen.

 

Thomas Søe på byggepladsen!!

 

Når vandstanden er højest er det ikke muligt at arbejde ved broen, så der arbejder vi med tilhugning af tømmer osv. Generelt er området ved broen meget mudderet om efteråret, hvilket også gør det svært at få fragtet det tunge tømmer ned til byggepladsen. Derfor har håndværkerne fundet på alternative transportveje, for at få tømmeret på plads.

 

En transportvej bygget af moderne tømmer

Ved hjælp af to hjemmebyggede vogne kan håndværkerne fragte tømmer hen og op på broen.

 

Moderne tømmer oppe på broen

Oppe på broen har håndværkerne bygget en midlertidig repos, så det meste at montagen kan ske oppe fra broen. Dermed undgår de at trampe rundt nede i mudderet, hvilket bl.a. også øger sikkerheden i forhold til skader. Så snart vi begynder at ligge køreplanker på selve broen, vil disse naturligvis gøre det endnu nemmere.

 

Trænagler

Til montage af hele broen skal vi over de næste tre år bruge ca. 4.500 trænagler. En trænagle på 3 cm. fremstilles ved, at en frisk velegnet egetræs stub kløves ud i firkantede stykker på ca. 4 x 4 cm. Træstykket skal helst være temmelig lige og retvokset, ellers får man en krum nagle der kan være svær at slå i et hul, og som nemt knækker.

 

Thomas Søe udkløver rå-emner til trænagler med et kløvejern

Os bekendt er der ikke fundet lignende kløvejern fra vikingetiden. Men der er fundet små kiler, som er lige så velegnede. Efter de er udkløvet i passende størrelser, snittes de runde med en diameter på ca. 3,5 cm på en snitte bænk med en båndkniv.

 

Danny snitter trænagler med båndkniv

Herefter skal de tørre, og i den proces svinder de ca. 2-3 mm. i dia. Når de er tørre nok, snittes de færdige så de er 3 cm. i dia. Når den tørre trænagle efterfølgende monteres i et frisk stykke tømmer, suger den fugt og udvider sig. Dermed sidder den godt i spænd og kan ikke falde ud.

 

Der er fundet båndknive fra vikingetiden, men ikke snittebænke eller fragmenter af disse. Hvordan vikinger har grebet opgaven an med fremstilling af trænagler ved vi ikke. Men trænaglerne kan uden problemer fremstilles med de værktøjer der er fundet. Grunden til at vi gør det på denne måde er tidspresset. Nogle gange vælger vi også at grov-tilskære naglerne på rundsav, inden de evt. snittes færdige i snittebænken.

 

Vikingevogn

I november fik håndværkerne lagt en ekstra opgave oven i byggeriet af broen. De skal bygge en ny vikingevogn til den kommende nye udstilling på Kroppedal Museum, som åbner i foråret 2019. Den bliver næsten mangen til den vi byggede i Vikingelandsbyen for 5 år siden. Der skal blot bygges en fading (Kiste) i stedet for et lad på vognen. Byggeriet af vognen begynder vi så småt med denne vinter.

 

Lars Buus, Lotte Sparrevohn, Kenneth Paulmann fra Kroppedal museum, samt Danny og Thomas Søe besigtiger Vikingelandsbyens vikingevogn

December/januar

Byggeri – Transportvej

Kalenderen sagde december og januar, og dermed vinter. Og med vinter tænker de fleste sne og frost. Det hører dog efterhånden til sjældenhederne i Danmark med sådanne vinterlige dage. Oftest er det regn og blæst vi er omgivet af. Og specielt det første, regn, har vi haft en del af på det seneste. Det har medført, at det ganske enkelt ikke har kunnet betale sig at montere på selve broen, da det bliver alt for tidskrævende med efterfølgende rengøring af værktøj og tovværk.

 

Danny og Aabye arbejder i mudderet

 

Vi håbede på flere dage med frost, men har nu måtte sande, at det kommer nok ikke til at ske. Vi har derfor bygget en transportvej af moderne tømmer. På den måde kan vi fragte tømmeret ned til selve broen, og montere det.

 

Transportvej bygget af moderne tømmer

 

Den pynter desværre ikke i landskabet, men skal også kun bruges midlertidigt under selve byggeriet. Håndværkerne har konstrueret to mindre ”vogne” hvor vi kan ligge det tilhuggede tømmer op, og trække det hen til broen…

 

En tværdrager løftes op på to ”vogne” og skubbes/trækkes bagefter hen til byggeriet

 

Oppe på selve broen har vi imellem strøerne også lagt moderne tømmer, hvorpå vi lige præcis kan skubbe vognene med tømmeret helt hen til fronten af broen hvor vi bygger.

 

Broen med moderne tømmer mellem strøerne.

 

 

Meget af monterings-delen kan klares oppe fra broen,- fri af mudder og vand

 

Al det moderne tømmer er kun midlertidige løsninger, som fjernes i takt med at byggeriet pågår. Vi spørger løbende os selv hvordan mon vikingerne har klaret denne daglige udfordring. Svaret er nok i overvejende stil, at de til daglig har været væsentlige flere personer omkring byggeriet, og dermed flere til at håndtere tunge løft. Vi har næsten dagligt hjælp fra en eller to frivillige, men det er desværre ikke nok til at klare tunge løft og træk, så vi må derfor indrette os efter dette.

 

Status

Håndværker, frivillige, praktikanter og skolebørn har nu samlet set bygget på broen i ét år. Vi har dermed to år tilbage, før vi skal være færdige med en samlede vikingevej. På huggepladsen har håndværkerne deres eget ”Excel-ark”, som de løbende opdaterer. På arket kan man se hvor mange stolper, tværdragere osv. der er tilhugget, og hvor mange af disse der er monteret på broen.

 

”Excel-arket” monteret på huggehuset

 

Det kan muligvis være svært at se på billedet, hvor langt vi er nået, men samlet set viser det faktisk at der er sat 17 brofag, ud af 42 i alt. Det er vi vældig tilfredse med, specielt når vi ved hvor meget tid der er gået det første år med at udvikle arbejdsgange for de enkelte arbejdsprocesser.

 

Sådan ser 45 meter vikingebro ud

 

Smedning

På huggepladsen har håndværkerne mulighed for at sætte en feltesse op, så de selv kan klare mindre smedeopgaver. I december kastede Danny sig dog over en noget større opgave, nemlig udformning af en klo til minilæsseren, så vi nemmere kan løfte og håndtere tungt tømmer. Det lykkedes helt perfekt.

 

Danny smeder løfteklo. Modellen i pap hænger på væggen

 

 

Løftekloen testes….bestået !

 

Savværk

Hos håndværkerne har det længe været et ønske at indkøbe et savværk. Efter længere tids søgen på markedet, bestilte vi før jul et Woodmizer LT15 savværk fra Tyskland. Det vakte stor glæde da det ankom kort efter jul,- en forsinket julegave kan man vel sige !

Der er blevet bygget en lille hus til savværket, så det kan stå i læ for dårligt vejr

 

Savværk med hus

 

Der er bygget en solid ramme til selve skinnen som tømmeret skal ligge på under opskæringen.

Skinnen indstilles helt præcist

 

 Som traditionen tilsiger, så afholdes der rejsegilde med alt hvad det indebærer, når der er rejst en bygning med tagspær.

 

En god feltesse kan bruges til andet end smedning!

 

Men hvorfor nu et savværk, når vi overordnet bestræber os på at bygge på autentisk vis?

Øverst på broen skal der hugges næsten 400 m2 egeplanker til køreplanker. De skal være ca. 50 cm. brede og 10 cm. tykke. Hvis vi skal gennemføre dette på autentisk vis, kræver det 100 stk. egekævler  på ca. 70 cm. diameter. De skal kløves i to halvdele, hvoraf hver halvdel giver én køreplanke. Nogle vil helt sikkert ikke kløve sig perfekt, og dermed kommer vi sandsynligvis til at skulle købe endnu flere egekævler.

Vi har derfor besluttet at skære egekævlerne op i overmål, og efterfølgende pynte hugge dem med økser. Ved at skære dem, kan vi også udnytte mere af kævlen, og nøjes med at indkøbe ca. 80 egekævler.

 

 

Februar

 

Byggeri

I februar faldt temperaturen en del, og vi fik mere permanent frost. Det medvirkede til, at det var en del nemmere at gå rundt på overfladen ved byggeriet. Dermed fik vi også banket de sidste stolper længere ned, som vi havde sat med skoleklasserne, løftet de sidste tværdragere på plads og lagt strøer på. Nu er der sat 17 brofag ud af 42 i alt, monteret med tværdragere og strøer.

Gæster hjælper med at få løftet tværdrager på plads

 

Det ligger os stadig meget på sinde at få bygget broen så lige og ret som muligt. Vi må dog også erkende, at de fysiske omstændigheder, primært jordbundsforholdene, gør det svært for os at få placeret jordstolperne helt så præcist, som vores ambitioner tilsiger. Af og til må vi indordne os efter naturens kræfter, og lade den få den indflydelse den kræver. Heldigvis kan vi opfange de små skævheder i den øvre del af konstruktionen.

 

Thomas og Hans Peter kontrollerer tværdragerens placering

 

Arbejdets påvirkning på håndværkernes fysik

Igennem de sidste 5-6 måneder har vi oplevet en udfordring, der langsomt, men sikkert har forplantet sig hos håndværkerne. Det er overbelastninger fra al huggearbejdet med økserne. Alle tre håndværkere døjer med forskellige problemer i albuer og skuldrer. De får løbende behandlinger af massører, fysioterapeuter osv. På nuværende tidspunkt er det dog så slemt, at vi har valgt at minimere brugen af økser så meget som muligt, i et forsøg på at undgå mere alvorligere skader. Og give de allerede belastede kropsdele mest mulig ro og restitution.

Vi har forsøgt at lokalisere hvilke dele af økse arbejdet der giver de værste belastningsskader, og vi vurderer, at det er i den arbejdsproces med tilhugning af V-huggene at de værste belastninger kommer. Vi har derfor valgt at save disse hug i større grad med save. Det betyder også, at vi midlertidig må se bort fra målsætningen om, at bygge på så autentisk vis som muligt.

 

Hugning af V-hug. Hårdt for armene

Det sætter samtidig perspektiv på den erkendelse arkæologerne ofte gør ved udgravninger af skeletter fra oldtiden, nemlig at de ofte bærer præg af slidgigt.

 

 

Håndværkernes beklædning

Oprindeligt var det meningen, at håndværkerne i udvalgte perioder skulle bære rekonstrueret vikingetøj. Det skulle give os mulighed for at observere hvordan vikingetøjet bliver slidt, når man arbejder som håndværker.

Det viste sig desværre ret hurtigt, at opgaven med at sy tøjet var noget større end forventet. Vi havde ganske enkelt ikke hænder nok til at løfte opgaven på få måneder. Vi holdt dog fast i ambitionen om at få produceret tøj til alle tre håndværkere, og til det kommende forår ser det ud til at de alle kan blive iklædt vikingetøj, på behørig vis.

 

Jette Bonde fra Venneforeningen i gang med at væve stof

Vikingetøjet bliver fremstillet af en lille håndfuld frivillige kvinder fra Vikingelandsbyen´s Venneforening, samt Maria Ojantakanen fra Vikingelandsbyen. Det er en kæmpe indsats de har præsteret, men det har været værd at vente på. De bliver vældig flotte!

 

Lisbeth fra Venneforeningen i gang med at sy bukser


Pernille fra Venneforeningen i gang med at væve stof

Generelt er der ikke fundet mange beklædningsgenstande fra vikingetiden. Og endnu mere sjældent er det, at man finder hele og komplette bukser eller kofter. Men det tøj der er valgt til dem er følgende:

Danny i Vikingetøj

Danny bliver i klædt:

-Hørskjorte, ligeskåret tunika.

-Uldkjortel syet efter fund fra Kragelund mose. Dateret til 1045 – 1155. Uldstof vævet og købt i Ribe Vikingecenter. Farvet med kraprod

-Hoser efter fund fra Hedeby (900-tallet). Stoffet vævet af Mia Lohse, Vikingelandsbyen.

-Bukser der en fortolkning af Skjoldehamn fundet, baseret på Damendorf fundet. Uldstof vævet og købt i Ribe Vikingecenter.

 

Thomas Aabye i vikingetøj

Thomas Aabye bliver i klædt:

-Hørskjorte, ligeskåret tunika med slids i siden

-Uldkjortel lavet efter fund fra Guddal Kirke (Norge), dateret til 1032 – 1165. Uldstof fra Harris Tweed Isle of Harris

-Bukser der er en fortolkning af Skjoldehamn fundet, baseret på jernalderbukser fra Daëtgen

 

Thomas Søe i vikingetøj

Thomas Søe bliver i klædt:

-Hørskjorte, ligeskåret tunika med slids i siden

-Uldkjortel efter fund fra Skjoldehamn. New Zeelandsk uld

-Uldskjorte efter fund fra Skjoldehamn. Uldstof fra Harris Tweed Isle of Harris

-Bukser efter fortolkning af benklæder fra Skjoldehamn, baseret på Gjessing´s snitmønster fra 1938. Uldstof vævet og indkøbt i Ribe Vikingecenter.

-Bukser efter fortolkning af benklæder fra Skjoldehamn, baseret på jernalderbukser fra Damendorf. Uldstof fra Harris Tweed Isle of Harris

-Hue efter fund fra Rasquert (800-900, NL)

 

Alle dragterne er syet med kamgarn fra  Borgs vävgarner AB

 

Vi er mange der glæder os til at se håndværkerne i vikingetøj, og høre hvordan det er at arbejde i.

 

Marts

 

Byggeri

 

I marts lå vinteren stadig tungt over Store Vejleådalen. Det gjorde det kompliceret at arbejde på selve broen, så vi holdt os på huggepladsen med tilhugning af tømmer.

 

Sne, frost og blæst i St. Vejleådalen

 

Det har til gengæld medført at vi har fået hugget meget tømmer, som er klar til foråret, og ikke mindst til alle de skoleklasser som har booket en dag i maj og juni, hvor de kommer og skal bygge med på broen. Alle undervisningsdage er fuldt booket før sommerferien. Der er stadig ledige dage efter ferien.

 

Sidste vinter fik vi leveret ca. 120 M3. egetræ, og vi er ved at have tilhugget det meste. I april får vi leveret det meste af det tømmer vi skal bruge til resten af broen. Mens vi venter på friskt tømmer, har vi kastet os over de sidste og dårligste fra sidste år. Noget af det har så mange og store knaster fra sidegrene, at vi må tilskære det med motorsav, og pynte hugge det til sidst.

 

Thomas og Danny i gang med at afbarke noget af det sidste tømmer fra første leverance

 

Værktøjet i byggeriet

 

Ret-økse

 

I dag har vi et bredt kendskab til de værktøjs typer vikingerne brugte til træforarbejdning. Og langt det meste kan man betragte på museer eller i publikationer. Heldigvis bliver flere og flere af de ældre publikationer løbende digitaliseret og nemmere tilgængelige for alle.

I byggeriet af broen benytter vi os af forholdsvis kendte værktøjs-typer fra vikingetiden fra Danmark og Sverige.

 

Svensk retøkse, 1100 – tals. Rekonstruktion

 

Denne svenske ret-økse har vi ikke tidligere brugt i Vikingelandsbyen. Det er Thomas Søe, håndværker i byggeriet, der har købt den i Sverige. Gransfors fra Sverige har i en årrække rekonstrueret og solgt den. Det er desværre ikke lykkedes os, at få tilvejebragt mere baggrundsviden om øksen, end at originalen sandsynligvis er lavet i 1100 – tallet.

Vi bruger den primært til grov tilhugning og afklodsning, inden tømmeret glathugges.

 

 

Svensk retøkse, rekonstruktion

 

Vi kender desværre ikke den præcise vægt på originalen. Men den har været forholdsvis tung. Den rekonstruerede ret-økse vejer ca. 900-1.000 gram uden skaft. Det medfører, at med den rette teknik fra håndværkeren, hugger øksen vældig meget af emnet for hvert hug. Vi har eksperimenteret med forskellige skaft længder og tykkelser. Dette er dog op til den enkelte håndværker, hvad der fungerer bedst. Vi har erfaret, at et tyndere skaft reducerer slagets rekyl i underarme og albuer.

 

Svensk retøkse, rekonstruktion

 

Thomas hugger med ret-økse

 

Vi stiller høje krav til kvaliteten af ret-øksen, da den ofte skal arbejde i hårde knaster eller knudret træ. En af de første økser vi fik leveret kunne da heller ikke holde til udfordringerne. Den flækkede i svejsningen mellem stålet og det omkringliggende jern.

 

Ret-økse gået i stykker

 

Bredbiler

Ordet bredbil vækker sjældent genkendelse i et moderne øre. Sprogmæssigt stammer det fra Tyskland, hvor en tilsvarende økse kaldes Breitbeil.

Efter at tømmeret er groft tilhugget på 4 sider, skal det glathugges med en bredbil. Denne øksetype er der ikke fundet så mange af fra oldtiden. Det er der måske flere grunde til. Det kræver gode egenskaber hos den smed der skal smede en god bredbil. De bedste bredbile smedes ofte af smede, som har prøvet at glathugge tømmer, og dermed er opmærksom på det meget præcise forhold der skal være mellem skafthullet, skæret og buen på skæret. Det kræver ligeledes gode evner hos håndværkeren at hugge effektivt og flot med bredbilen. Det har sandsynligvis ikke været hvermandseje at have en bredbil, så måske er det derfor arkæologerne ikke har fundet et stort antal af denne økse type.

 

 

Hedeby bredbilen

Vi benytter os af to kendte bredbiler fra vikingetiden. Den ene er en rekonstruktion af en økse fundet i Hedeby, og den anden er fra Over Hornbæk i Jylland. Begge to er dateret til år 700-900.

Vi kender heller ikke den præcise vægt for originalen, men en lignende rekonstruktion vejer ca. 950 gram

 

Hedeby bredbil, rekonstruktion

 

Øksen er temmelig effektiv og efterlader sig et bredt huggespor. Det giver en glat og plan overflade, der egner sig godt til flader, der skal stå flotte og som kommer i kontakt med hud el.lign..

Øksen egner sig ikke bearbejdning af flade med større knaster på ca. 5 cm. og opefter. Der bør man have en ret-økse eller skægøkse ved hånden, der kan hugge disse væk. Læs mere om skæg-øksen længere nede.

 

Hedeby bredbil, rekonstruktion

 

Hedeby bredbil, rekonstruktion

 

Den originale økse ser ud til at være symmetrisk i begge ender. Det gør at man uden problemer kan skæfte den fra begge sider i skafthullet, og dermed kan den bruges af både en højre,- og venstrehåndede håndværker.

Danny hugger med Hedeby bredbil

 

Over Hornbæk bredbilen

Den originale økse er fundet under udgravningen af en vikingeboplads ved Over Hornbæk, ca. 5 km. uden for Randers. Den er dateret til år 700-900. I originalen var der indlagt sølvtråde, så måske har øksens primære funktion, været at fungere som gave, i stedet for en brugsøkse.

 

Over Hornbæk bredbil, rekonstruktion

 

Den fungerer rigtig godt som bredbil, og vi har derfor fået rekonstrueret nogle stykker. Vægten på originalen er ukendt, men en vægt på en præcis rekonstruktion er på ca. 900 gr. Samlet set har vores Over Hornbæk økser forskellige vægte. De svinger fra nok fra 800-1000 gram. Det kan umiddelbart virke som ganske lille vægtforskel, men når man tænker på at man skal svinge øksen mange tusind gange, så betyder det 50-100 gr. vægtforskel rigtig meget.

Udover at øksen er god til glathugning, så kan den også forholdsvis nemt bearbejde større knaster.

 

Over Hornbæk økse, rekonstruktion

 

Over Hornbæk økse, rekonstruktion

 

Thomas Søe hugger med Over Hornbæk øksen

 

Skæg-økse

Skæg-øksen som type er fundet under en del udgravninger i Skandinavien. Navnet Skæg-økse kommer af den nederste del af skæret, der hænger som et fipskæg. Øksen er en-faset, dvs. at den kun har én fas. Præcis ligesom bredbiler, hvilket også gør den egnet til glathugning på små arealer, da skæret ikke er så langt. Øksen er velegnet til bearbejdning af større knaster, når man hugger plane flader.

 

Skæg-økse, rekonstruktion

 

Skæg-økse, rekonstruktion

 

Skæg-økse, rekonstruktion

 

Skægøkse, rekonstruktion. Bemærk enkelfasen på skæret

 

Afbarkerjern

 

Ofte er barken på ældre træer meget rynket og furet. Det medfører at sand og meget små sten kan sætte sig i barken under kraftig blæsevejr. Det er ikke godt for øksernes skær, så derfor afbarker vi altid tømmeret, inden vi hugger med økser.

 

Afbarkerjern, rekonstruktion

 

Vi bruger et jern der er fundet under en del udgravninger i Skandinavien. Dateringerne svinger fra jernalder til vikingetid. Om de originale jern har været tiltænkt afbarkning eller stemmejernsbrug, ved vi selvfølgelig ikke.

 

Afbarkerjern, rekonstruktion

 

Skæftet afbarkerjern, rekonstruktion

 

Vi bruger også rekonstruktion til stemmejerns opgaver. Med sin tunge vægt og brede skær, kan det hugge store stykker træ af, ved ét hug.

 

Jernet skæftet som stemmejern, rekonstruktion

 

April

 

Egetømmer

Vinteren havde ikke sluppet sit tag helt endnu da vi trådte ind i april. Og en af de første dage i måneden, var vi kørt til Sydsjælland, for at besigtige næste levering af egetømmer, som skal bruges til resten af broen. Tømmeret er købt gennem Skovdyrkerforeningen, og skovfoged Jens Rasmussen havde igen fundet noget flot tømmer til os.

 

Skovfoged Jens Rasmussen fra Skovdyrkerne tegner og fortæller

 

Egetømmeret i denne levering har forskellige dimensioner. Det går fra 35 cm. op til 70 cm. Aldersmæssig varierer de dermed fra ca. 50 år til ca. 120 år.

 

Der venter mange timers arbejde i at få tømmeret klar til broen

 

Halvvejs i april kom det gode forårsvejr så småt, og vi kunne igen begynde at rette fokus på byggeriet nede i Ådalen på selve broen. Noget af det første vi vil kaste os over, er at få bygget den østlige rampe op til selve broen. Det vil vi komme mere ind på i næste måneds logbog.

Inden vi pillede den moderne rampe ned, fik vi på en tirsdags medbyggeraften trukket fire tunge tværdragere op på selve broen, så de er klar til at blive monteret, når der er sat flere jordstolper.

 

En tværdrager trækkes op på broen

 

Snoet vækst

I byggeriet af broen har vi sjældent behov for at kløve stammerne. Hver enkel stamme bliver hugget til ét stykke tømmer. Men skal man kløve en stor stamme i to halvdele, er det vigtigt, at stammen er retvokset, og ikke snoet i sin vækst. Hvis den snor sig, bliver kløvningen også snoet, og egestammen kan vise sig at være uegnet til sit formål. Det har mange vikinge-håndværkere nok oplevet. Desværre kan man ikke se på et egetræ, om det har snoet vækst, før man afbarker det. D.v.s. efter det er fældet. Billedet nedenfor viser hvordan en snoet egestamme ser ud efter afbarkning.

 

Den snoede vækst anes på stammens overflade

 

Publikums gangbro

I takt med at det gode vejr kommer, får vi dagligt også flere besøgende til byggeriet. Adgangsforholdene omkring broen har været dårlige fra starten, så i år har vi bygget en ny gangbro, der sikrer at skoleelever og besøgende kan gå tørskoet ned forbi broen, og følge med på helt tæt vis. Når broen er færdig vil den blive fjernet.

 

Michael og Anne Sofie skruer gangbro sammen

 

 

Nede i Ådalen ligges gangbroen på paller, så vi har mulighed for at flytte den

 

Vikingevogn

Til næste forår åbner vi en helt ny vikingetidsudstilling på Kroppedal museum. I udstillingen vil der indgå en vikingevogn. Vores håndværkere har derfor fået en lille ekstra opgave med at bygge en vogn, magen til den vi byggede i Vikingelandsbyen for 6 år siden. Forskellen fra dengang til nu er, at vi ikke går så autentisk til opgaven, men skærer tømmeret ud, og pyntehugger det. I vinters fældede vi noget af det tømmer der skal bruges til vognen.

 

Thomas og Ove (frivillig) overvejer brug af tømmer til vognen

 

Maj

 

Byggeri

Det gode sommervejr startede allerede i maj, og det nyder vi i fulde drag. Det gør det hele meget nemmere og sjovere at bygge nede på broen. I maj begynde vi at bygge bro og vej med skolebørn igen og vi havde sidste års sommervejr i stærk erindring. Der var meget regn og mudder. I år har det indtil videre været helt modsat.

 

Skoleklasse bygger oppe fra broen

 

I det omfang det er muligt, vil vi nu forsøge at bygge så meget af broen oppe fra den del af broen vi allerede har bygget. Det gør det muligt for os at bruge kranen til både at sætte jordstolper, banke dem ned og løfte tværdragere på plads. Ved at bygge oppe fra broen behøver vi ikke stå nede i mudderet, hvis den situation skulle opstå.

 

Tovværk

Da vi startede byggeriet sidste år brugte vi ægte hampereb. Det bliver dog hurtigt ødelagt af slitage, vejr og vind. Vi prioriterer sikkerheden meget højt, særligt når vi har med skolebørn og frivillige at gøre. Derfor måtte vi allerede sidste år skifte al det rigtige hampereb ud med kunstigt hampereb. Det er lavet af plastik, tåler meget mere slitage, og bliver ikke nedbrudt så hurtigt.

 

Kranens tovværk og beslag efterses

 

Som tidligere skrevet ved vi ikke hvordan vikingerne i sin tid har bygget broen i Ravning Enge. Men de kan næppe have klaret opgaven uden brug af tovværk på et eller andet tidspunkt. Vi ved fra arkæologiske udgravninger, at deres foretrukne rebmateriale har været lindebast. Ca. 85 % af alle tov-fund er af lindebast.

 

3-slået lindebast reb

 

Reb af lindebast er ikke så slidstærkt som hampereb, så hvis vikingerne i sin tid har brugt det, har de ofte haft brug for at skifte det ud. Styrkemæssigt er det også svagere, med mindre man laver det i stor dimension. Det er svært for os at vurdere hvilket tovmateriale vikingerne har valgt. Vi vil muligvis forsøge at få lavet noget reb af lindebast næste år, og afprøve det i byggeriet.

 

Thomas skifter surringer på kranen

 

På togt

I Pinsen var vi på Københavns middelaldermarked i Valby. Thomas og Danny var derinde med egetømmer, værktøj og en lille model af broen. Publikum var meget begejstret for projektet, og vi håber mange af dem vil ligge vejen forbi vores byggeri, enten som gæst eller som frivillig medbygger. Hver tirsdag, fra kl. 17, bortset fra skolesommerferien, kan man komme og være frivillig. I skolesommerferien kan man deltage i udvalgte uger i dagtimerne. Læs mere om dette på www.vikingelandsbyen.dk under Venneforeningen.

 

Thomas og Danny på Middelaldermarked

 

Opkørsel til broen – rampen

Desværre ser det ikke ud til at der var bygget ramper på Ravning broen´s ender. Under udgravningerne har man ikke fundet nogle spor af disse, så måske har bro og terræn gået ud i et, i enderne. Til vores bro skal vi bygge ramper, for at komme op på den. Arkæologerne har ikke spor af ramper fra andre byggerier. I den østlige ende har vi valgt at lave en konstruktion på samme måde som broen er konstrueret. I den vestlige ende har vi ikke valgt en løsning endnu.

 

Jordstolper til rampen blev sat af skolebørn

 

Rampen bliver ca. 18 meter lang fra bund til overkant bro. Dermed stiger den ca. 11 cm. pr. meter. Det bør ikke være for stejlt for en hestetrukken vogn at komme op ad.

 

Jordstolperne til rampen, set oppe fra broen

 

Juni

 

De uforklarlige toppe

Vi ved ikke hvilken metode Harald Blåtands håndværkere i sin tid valgte til at sætte jordstolperne. Om de gravede huller og satte stolper i. Eller de lod stolperne hænge i et tre-ben, og lod dem synke ned ved egen vægt. Den sidste teori har der været bred opbakning til, siden de første udgravninger i 50´erne. Under udgravningen ved Ravninge fandt man en del afhuggede toppe fra stolperne. Disse toppe var tydeligvis tildannet således, at de ikke sad lige i centrum af enden.

 

Rekonstrueret stolpe med top hænger i tre-ben

 

De var placeret asymmetrisk, hvilket gør, at hvis man binder et tov i toppen og lader stolpen hænge i dette, hænger den lodret. Denne erkendelse kan understøtte teorien om, at stolperne er sunket ned ved egen vægt. Vi må formode at det har været et bevidst valg fra vikingehåndværkeren at placere toppene asymmetrisk. Men om toppene har været brugt til at sætte stolperne, ved vi ikke.

Måske har toppene rigtig nok været brugt til at surre et tov fast i, og måske trække stolpen hen til byggeriet. Til dette formål giver det dog ikke mening at placere toppen asymmetrisk.

 

Rekonstrueret stolpe med asymmetrisk placeret top

 

Tidsforbruget for at tilhugge en top skal også tages med i den samlede betragtning. Den har ikke været uvæsentlig. I normalt hugge-tempo tager det os ca. 30 min.

 

 

Vores metode

Når vi sætter vores stolper laver vi fire små indhug på kanterne i toppen af stolpen, som fastholder tovet,  når det er surret fast.

 

Rekonstrueret stolpe klar til at blive sænket i hul

 

Det tager 2 min. at hugge, og ved hjælp af to stykker tov kan man uden problemer få en stolpe til at hænge lodret. En teknik der ikke er kompliceret, og som vikingerne nok også ville have gennemskuet. Ydermere er den tidsbesparende.

Summa summarum, så er er vi ikke overbeviste om, at toppene har været brugt til nedsænkning af stolperne. Vi har dog heller ikke noget godt bud på hvad de så har været brugt til. Vi leder videre efter et sandsynligt svar.

 

 

Hasselkæppe og landmålerstokke

Inden vi sætter vores stolper, skal vi have markeret og lavet huller til dem. Fra Ravninge ved vi at broen har stået helt lige som en streg i landskabet. Man fristes til at sige ”snore-lige”. Udgravningen viste nemlig, at samtlige stolper kun har afviget ca. 5 cm. indbyrdes fra hinanden på langs med broen. Ret imponerende når man tænker på at broen var 780 meter lang, og de satte ca. 320 stolpe sæt. Det har selvfølgelig ikke været tilfældigt, og under udgravningen fandt arkæologerne også hasselkæppe, placeret ved den ene yderside af stolperækkerne. En kyndig vikingehåndværker har haft opgaven med at placere kæppene præcist, ligesom en landmåler gør i dag, som markering for hvor stolperne skulle sættes.

 

Hasselkæp ved siden af jordstolpe fra Ravningebroen. Billede: Nationalmuseet, P.Pentz

 

Den indbyrdes afstand mellem stolpesættene på langs af Ravningebroen svingede til gengæld en del. Her målte man afstande fra 225 cm. til 270 cm.

Vi tilstræber at sætte alle vores stolpesæt med indbyrdes afstand på 240 cm langs med broen. Og ligesom vikingerne bruger vi også retvoksede hasselkæppe til afsætning af hullerne. Vi har dog lavet en skabelon af moderne tømmer som vi bruger i kombination med en udspændt snor på langs med broens retning. Med denne metode får vi afsat stolpehullerne mest præcist.

 

Danny i gang med markering af huller

 

Grave, bore eller nedsænkning

Som tidligere nævnt ved vi ikke om vikingerne i sin tid gravede huller og satte stolperne i. Eller lod dem synke ned ved egen vægt. Begge metoder kan kombineres med at banke på stolperne med en tung vægtklods efterfølgende. Ved den originale bro i Ravninge var nogle af stolperne seks meter nede i jorden. Så langt ned har vikingerne nok ikke gravet. Dybden er nok nået ved nedsænkning og nedramning. En anden populær teori i dag er, at de originale stolper kan have været stabiliseret og fastholdt ved hjælp af adhæsionsteknik. Det er en velkendt teknik man også bruger i dag, hvis man bygger i blødt eller sumpet terræn. Man lader f.eks. en stolpe synke så langt ned den kan, ved egen vægt. Når den ikke synker længere, ”hænger” den fast i friktionen mellem stolpens overflader og det omgivende materiale.

 

De første huller gravede vi med skovl og spade. Men efter kun fire til fem spadestik var hullet fyldt med tilstrømmende vand, og vi kunne ikke se hvor vi gravede. Derfor besluttede vi at bore alle huller med et motoriseret pælebor. Hullerne er 35 cm. I diameter.

 

Boring af huller til stolperne

 

I juni måned passerede vi åen vi bygger henover. Det er ensbetydende med, at vi er halvvejs med brokonstruktionen, undtagen køreplankerne.  Og til stor glæde var åen tørlagt p.gr. af den varme og tørre periode vi har denne sommer. Så hvor vi sidste år døjede en del med regn og mudder, er det i år varme og støv vi bander over. Vi foretrækker dog det sidste.

 

Montering af tværdrager og strøer

 

På den sidste medbyggeraften inden sommerferien fik vi lagt 4 tværdragere op, så vi præcist har monteret 21 tværdragere ud af 42 i alt. Det er vi stolte over!Næste medbyggeraften er i øvrigt tirsdag den 14. august fra kl. 17.

 

Dagens medbyggerhold

 

 

Juli, august og september

 

Byggeri

Dette afsnit af logbogen for byggeriet er en opsamling af juli, august og september. I den periode har fast og frivilligt personel, der arbejder med byggeriet, holdt sommerferie. Derfor har aktiviteten ikke været så høj.

 

Køreplanker til broen

Til selve brofaget skal der tilhugges 355 m2 kørerplanker. En enkelt planke er 10 cm. tyk, og ca. 40-50 cm. bred. Vægt ca. 155 kg. Dermed har vores planker samme tykkelse og ca. bredde som de originale fra Ravning Enge, der dog var ca. 1,3 meter længere.

Vi har valgt at skære plankerne på savværket, og efterfølgende pyntehugge dem med skarøkse. Det giver en mere effektiv udnyttelse af de enkelte stammer. Vikingerne har formentlig kløvet stammerne i to halvdele, og efterfølgende tilhugget hver halvdel til én stamme. Det har givet en del spild.

 

 

Danny tilhugger kørerplanke med bredbil

 

Straks efter opskæring bliver de tilhugget med skarøkse. Det er en øksetype vi kender fra vikingetiden. Den er dog ikke fundet i stort antal, og den mest velegnede er skarøksen fra Mæstermyr værktøjskisten. Øksen egner sig godt til glathugning lige som bredbilen.

 

Huggespån fra bredbilen

Om man vælger bredbil eller skarøkse er dels et personligt valg, og typen af økseopgave.

Stammerne vi bruger er fældet sidste vinter, og dermed stadig friske. Derfor hænder det at nogle af dem flækker i enderne p.gr.a. indre spændinger eller udtørring. Dette prøver vi at minimere ved at slå kramper i enderne, som kan holde flækken.

 

Krampe i enden af stamme

 

Torben (frivillig) smeder kramper til plankerne

 

Montering af kørerplanker

Når plankerne er færdige bliver de lagt op på broen, og fastgjort med 30 mm. trænagler af eg. Naglerne er tørret ned til ca. 15 % fugtindhold, så de udvider sig en smule når de bliver slået i kørerplanken. Selve produktionen af trænagler vender vi tilbage til senere i logbogen.

 

Thomas Søe monterer nogle af de første kørerplanker.

 

Indtil videre borer vi huller med en moderne boremaskine. Vi har dog i Vikingelandsbyen stor erfaring med boring af huller med rekonstrueret skebor fra vikingetiden. Senere i byggeriet vil vi anvende et skebor til boring af huller.

 

Medbyggeraften i september

På en tirsdags medbyggeraften i september var vi ca. 15 personer der hjalp med at få lagt tre tværdragere og 9 strøer på plads.

 

En tværdrager er monteret og strøer lægges efterfølgende op

 

Vi bruger kranen til tunge løft, med mindre vi er nok der kan løfte sammen. Om vikingerne har bygget og brugt kran-lignende hjælpemidler ved vi ikke. Vores erfaring er, at den er vældig egnet, når man ikke er så mange til at løfte de tunge emner. Og konstruktionen er enkel.

 

Thomas Aabye instruerer så ingen kommer til skade

 

 

På samme aften fik vi lagt kørerplanker op

 

Vikingernes mål

Et af vores vigtigste værktøjer er selvfølgelig vores moderne tommestok. Vi drøfter af og til hvordan vikingerne har forholdt sig til mål og dimensioner. Hvis man sammenligner diverse udgravede genstande og byggerier fra vikingetiden, er det ret tydeligt, at man tilstræbt at fastholde nogle ens standarder på mål og dimensioner. Formentlig har de brugt primitive måleenheder som fod og alen, men det er desværre ikke noget vi har et veldokumenteret viden om.

 

Det ”skarpe” øjemål er vigtig

 

I Nordjylland har man i en kirke fra tidlig middelalder fundet et fodaftryk i væggen. Ifølge kirkebogen har aftrykket sat standard for det lokale fod-mål.

 

 

Under byggeriet havde vi hyggeligt selskab af kvinder fra Systuen

 

 

Efter arbejdet nød vi en grillet pølse og øl

 

 

Undervisning

Fredag i uge 39 afviklede vi årets sidste undervisningsforløb i brobyggeriet for skoleklasser. De fik dermed sat jordstolpe nr. 102 og af 126 i alt. De sidste stolper bliver sat til næste forår.

 

Skolebørn banker årets sidste jordstolpe i jorden

 

Som tidligere skrevet har det været en stor succes og ikke mindst hjælp at have skolebørn med til byggeriet. De lærer meget om vikingernes entreprenørevner og byggeteknik, samt hvor meget man kan opnå, hvis man arbejder sammen. En stor tak skal lyde til alle de børn der har deltaget i 2018, vi glæder os til at se flere af jer til næste forår.

 

Græskarhovedet fik året sidste dunkeslag fra den 180 kg. tunge egeklods

Mere information

VIKINGEBRO

VIKINGEBRO er placeret i Store Vejleådalen mellem Vikingelandsbyen i Albertslund og Kroppedal Museum

  Find vej

  kontakt@vikingebro.dk

  telefonnummer

  facebook.com/vikingebro

økse