skip to Main Content

Byggeriet

Vikingerne byggede veje og broer, så de kunne fragte sig rundt i landet. Flere steder i Danmark er der ud­gravet veje og broer, der viser, hvilke imponerende ingeniørtekniske kompetencer vikingerne besad.  En af de helt store af vikingernes byggebedrifter er Ravningbroen, der førte over Vejeådalen cirka 10 km syd for Jelling, og som er inspirationen til den bro, der nu bliver opført på Københavns Vestegn. Op til broen vil vi bygge hulvej, stenvej, grusvej og gren- og rislagte veje. Alle veldokumenterede fra vikingetid.

Hvordan bygger man en 1000 år gammel bro?

Det er det, vi skal finde ud af.  Der er nemlig intet sted i verden gennemført en så omfattende rekonstruktion af vikingernes landkonstruktioner.  Størstedelen af byggeriet udfører vi på autentisk vis med håndkraft og med vikingernes teknikker og værktøj. Det gør vi, så vi kan blive klogere på, hvor lang tid det i vikingetiden ville have taget at opføre en lignende konstruktion, og hvordan vikingerne har løst udfordringer med anlægs- og byggearbejde.

Tre fuldtidsansatte håndværkere vil sammen med tusindevis af skoleelever, studerende fra ungdomsuddannelser, frivillige og lokale borgere stå for at få hele konstruktionen bygget. 75 % af byggeriet skal foregå på autentisk vis med rekonstruerede redskaber og værktøj. De sidste 25 % af byggeriet vil blive udført med moderne midler som fx motorkædesav, boremaskiner, entreprenørassistance og andet moderne værktøj. Alle enkeltopgaver i byggeriet vil dog blive udført med rekonstrueret værktøj.

Ravningbroen – Vikingekongens bro

Ravningbroen blev bygget af vikingerne under Kong Harald Blåtand omkring året 980, og den målte hele 760 meter. Først ved opførelsen af Lillebæltsbroen i 1935, får Danmark en bro længere end Ravningbroen, hvilket siger en hel del om vikingernes evner til at bygge.

Hvad Harald Blåtand skulle bruge sin bro til, er uklart: Nogle arkæologiske teorier siger, at han fik broen bygget for hurtigt at kunne få tropper på tværs af ådalen, andre at Ravningbroen var en handelsvej over det sumpede område som Vejleådalen utvivlsomt har været. Én ting er sikkert: Det har krævet enorme ressourcer, både i egetræ og råstyrke at bygge broen, hvis fundament bestod af 1.800 pæle op til seks meters længde og med et tværsnit på 30 x 30 cm.

Broen fik dog kun en kort brugsperiode, for allerede omkring år 1000 får broen lov til at forfalde. Hvorfor, vides heller ikke med sikkerhed, men hvis broen har været opført som et led i forsvar mod udefrakommende trusler, kan den tyske kejser Otto den 2.’s død i 983 have medført, at Kong Harald ikke længere følte sig truet fra syd, og derfor opgav sin forsvarsbro.

Efter de arkæologiske udgravninger omkring broen i 1970’erne blev resterne af broen dækket til med jord, så de ikke gik tabt efter tørlægningen af området. Det betyder, at langt de fleste af vikingernes egetræsstolper stadig står under jordoverfladen, og derfor er området i dag fredet. (Kilde: VejleMuseerne)

 

Eksperimentel arkæologi

Byggeriet af Vikingebroen og -vejen vil blive gennemført som et såkaldt eksperimentelt arkæologisk forsøg. Ved at observere og dokumentere på nedenstående punkter under byggeriet, vil vi efterfølgende stå med en uvurderlig viden om vikingernes entreprenørevner. Derved kan vi opnå følgende:

  1. Publikum og deltagere i projektet vil igennem den 3-årige byggefase opleve et autentisk vikingetidsbyggeri med levende og dybdegående formidling.
  2. Ved at arbejde på autentisk vis, vil vi efterfølgende stå med en uvurderlig viden om vikingernes entreprenørevner, der kan bidrage til fremtidig forskning af vikingetidens mennesker.

Undervejs i byggeriet vil Vikingelandsbyen og Kroppedal Museum have særlig fokus på følgende punkter:

  • Slitage på rekonstruerede vikingeværktøj (økser, knive, skebor, stemmejern og tovværk).
  • Arbejdets fysiske påvirkning på håndværkerne. Under tilhugningen af tømmer til brofaget vil der forekomme mange ensformige discipliner. Hvor længe kan en normal håndværker klare dette?
  • Rekonstrueret vikingetøj: Med udgangspunkt i dokumenteret tøjmaterialer fra vikingetiden, vil vi undersøge hvilke materialer, der egner sig bedst til tøjfremstilling i forhold til slid, varme/kulde og fugt? Og hvor meget stof, skind eller lignende skal der fremstilles, for at kunne iklæde en håndværkerskare af en vis størrelse?
  • Tidsforbrug. Hvor lang tid tager det at bygge 100 meter brofag. Hvor mange håndværkere, og hvor lang tid har det taget Harald Blåtand at bygge Ravningbroen?
  • De jordgravede stolper på Ravningbroen er måske sænket ved hjælp af adhæsionsteknik. En teknik man benytter i meget fugtige områder, hvor man lader tunge objekter sænke ved egen vægt og sætte sig fast ved friktion. Kan dette lade sig gøre i vores tilfælde, eller skal de ”pumpes” ned, ved at hive dem op og ned ved hjælp af et treben og tovværk?
  • Tømmer og andet byggemateriale skal fragtes rundt på byggepladsen med rekonstruerede trækslæder og vogne. Hvor længe klarer disse belastningen?
  • De nedgravede brostolper af egetræ vil blive sænket i henholdsvis frisk og nedtørret tilstand. Ad åre vil vi erfare, hvilke der holder længst.
  • Andre nedgravede stolper vil blive imprægnerede mod råd med metoder vi kender fra vikingetid og tidlig middelalder – med brug af trætjære og blåler. Vi vil erfare, hvilken virkning det har på træets holdbarhed.

 

Vejstykkerne

Den samlede længde på vikingevejen bliver 700 meter. I midten af forløbet bygges broen, og op til denne, vil der fra begge sider blive bygget eksempler på typiske og veldokumenterede vejtyper fra vikingetiden.

I vikingetiden har et system af veje forbundet de enkelte gårde og landsbyer, hvor mennesker, dyr, varer og arbejdskraft har kunnet bevæge sig fra sted til sted nogenlunde sikkert. Vejen som vi nu rekonstruerer bliver 700 meter og vil bestå af flere typiske vejtyper, som vi ved har været anvendt i vikingetid:

Ris og grenvej. Langs begge sider af vejen lægger vi udkløvede egestammer, som bliver fastholdt med store træpløkke. Mellem stammerne bliver der fyldt op med først grene og ris, og efterfølgende grus oven på. Sådanne vejtyper er blandt andet fundet ved Risby på Sydsjælland

Brostensvej. Langs begge sider af dette vejstykke bliver der lagt store marksten, der fungerer som kantsten. Mellem disse fylder vi op med grus og mindre sten. Ved siden af vejen bliver der placeret store flade trædesten. Denne vejtype er blandt andet fundet ved Tibirke i Nordsjælland. I samme vejstykke lægger vi til sidst en brolægning med flade sten. En romersk inspireret vej, der blandt andet er fundet ved Broskov ved Præstø.

Plankevej. På landjorden bygger vi primitive rammer af egetømmer, hvorpå der fastgøres tilhuggede egeplanker på tværs af køreretningen.

Hulvej. Denne vejtype er stadig til stede i flere danske skove, fx i Nordsjælland. Det er sandsynligvis en af de ældste vejtyper i Danmark. En hulvej opstår oftest på bakkeskråninger og er opstået ved flere generationers slid i terrænet.

 

Pælebroen

Harald Blåtands Ravingbro målte 760 meter i længden og 5 meter i bredden. Så meget bro har vi imidlertid ikke brug for. Vores bro bliver en 100 meter lang og 3,4 meter bred version af Ravningbroen.  Alle bygningsdele bliver tilhugget i samme dimension, vi anvender samme træsort (stilk-eg) og broen samles på samme måde som Blåtands vikinger gjorde i år 980.

Brostolper af egetræ vil blive nedsænket i henholdsvis frisk og nedtørret tilstand. Med tiden vil vi erfare, hvilke der holder længst. Andre nedgravede stolper vil blive imprægnerede mod råd med brug af trætjære og blåler – en metode vi kender fra vikingetid og tidlig middelalder.

Til byggeriet skal vi bruge ca. 320 m3 egestammer. Når disse er tilhugget til de enkelte bygningsdele ”fylder” det kun ca. 100 m3. 2/3 går dermed til spilde. Dog bruges noget af det til nagler, kiler osv. I vikingetiden ville spilddelen formentlig være et væsentligt bidrag til madlavning og opvarmning.

Til byggeriet bestræber håndværkerne sig på, at bruge kernetræ i videst muligt omfang, da det har den længste holdbarhed i ubeskyttet tilstand i fri luft.

Fundmaterialet fra Ravning Enge broen viser dog, at datidens vikingehåndværkere ikke altid kun har bygget med kernetræ. Derfor tillader vi os også, at tilhugge nogle af stolperne med splintved på. Splintved er de yderste årringe (ca. 10-15 år) og kernetræ den inderste del af egetræet. Splintved holder kun få år i jordkontakt.

Mere information

VIKINGEBRO

VIKINGEBRO er placeret i Store Vejleådalen mellem Vikingelandsbyen i Albertslund og Kroppedal Museum

  Find vej

  kontakt@vikingebro.dk

  telefonnummer

  facebook.com/vikingebro

træ_planke Se flere billeder her